Hans Kragh Jacobsen

INSTRUKTØT OG FORFATTER – FILMFOREVISNING

Hans Kragh-Jacobsen kan komme med nogle DVD’er under armen og vise dokumentarfilm, han selv har instrueret. Det kan være små film om gamle mennesker, der har stået i samme butik i en menneskealder i filmen Butikkens sidste suk. Den består af 6 små film. Eller det kan være dokumentarfilmen Det store bælt om de sidste matroser på Storebæltsfærgerne. Eller Det rene skrald om integrationen af indvandrere blandt Københavns skraldemænd.

Han har også været på New Zealand, hvor han har lavet film om privatiseringen af de offentlige foretagender. En film om drengen Otto, der er Klassens klovn, kan også vises. Det eneste, der skal være til stede er et TV-apparat med DVD-afspiller – og et menneske til at betjene apparaturet.

Og så kan vi selvfølgelig tale om filmen bagefter.

HENVENDELSE:

hans.kragh@mail.dk