Jesper Jansen

FORTÆLLER MED SØFARTSBOG OG TURCYKEL

Jesper fortæller ærligt, varmt og underfundigt om en svunden tid – før management, stramme sejlplaner og højteknologi for alvor ændrede livet ombord i den danske handelsflåde. I 1966 tog Jesper på langfart som 17-årig. En hyre var dengang en eventyrlysten drengs eneste mulighed for at komme øst for Suez eller tværs over Atlanten. Det blev til 17 år til søs på langfart.

I sine fortællinger portrætterer Jesper med stille lune en række skæve eksistenser, der dengang satte kulør på livet ombord og i havn. Hør om søfolkene fra nederste til øverste dæk. Om skæbner, der både blev ramt af lykken og ulykken. Forskyldt eller uforskyldt.

En helt anderledes del af Jespers repertoire er billedforedraget om de 17.000 km på cykel med fuld oppakning, han har tilbagelagt på de amerikanske biveje mellem Atlanterhavet og Stillehavet.

Foredraget er fortællingen om livet som turcyklist i USA. Om de andre eventyrcyklister. Om et liv på en god turcykel med velpakkede cykeltasker og masser af gå-på-mod. Over bjerge, gennem knastørre ørkner og uendelige skove og landbrugsområder – langt fra motorvejene og tæt på de små byer og de amerikanere, vi slet ikke ser i fjernsynets mange serier og reportager.

 

Læs mere på www.jesperjansen.net

HENVENDELSE:

jesperjansen@yahoo.dk

Tlf. 26 70 88 83