Maria Elizabeth

SANGER, SANGSKRIVER OG KLASSISK GUITARIST

Efter en karriere på den klassiske musikscene, debuterede hun som sangskriver i 2011 med albummet “Like a Feather”, der havde tre singler i rotation på P4.

I 2013 udkom albummet “Se med hjertet”, der havde to singler i rotation på samme program.

Efter tre års samarbejde med producer, Henrik Balling, udkom i 2018 albummet “Cirle the Woods”, der havde fire singler på henholdvist P4 og P5. Udgivelsen blev efterfulgt af en koncertrække over hele landet og afsluttedes med programmet “Timeless Tales” fra den Californiske TVkanal MidPen Media i San Francisco.

I 2017 udgav Maria Elizabeth samlingen “Vintersange og Julesalmer”, der blev udgivet på forlaget Dansk Sang som nodebog. Sangene anvendes særligt af børnekor i hele landet og indeholder bl.a. den populære sang “Når Julesneen falder hvid”. Desuden indeholder udgivelsen en række nye julesalmer, som er inspireret af allerede eksisterende salmer. Således er salmen “Mit hjerte vil jeg give” udsprunget af Brorson/Nielsens “Mit hjerte altid vanker”. Enkelte sange i “Vintersange og Julesalmer” er skrevet i samarbejde med Sys Bjerre. Endelig er flere sange fra albummet “Se med hjertet” at finde i udgivelsen.

Maria Elizabeth, der har en Master Degrre fra The Manhattan School of Music i New York bag sig, er desuden forfatter til bøgerne “Grib Guitaren 1 & 2”, der udkom i 2003 og 2006 på forlaget Guf og indeholder teknisk vejledning for klassisk guitar fra begynder til konservatorieniveau.

Følg Maria Elizabeth her:

https://www.facebook.com/MariaElizabethHersing.music/?ref=bookmarks

https://www.facebook.com/mariaelizabeth.hersing

HENVENDELSE:

mariaelizabeth32@gmail.com

Kategorier: ,